Godt Nytår
Ønskes til alle med dette første nyhedsbrev, som indeholder noget om åbningstiderne i Bådhal 8, kontingent og hvad der sker aktuelt i aktivitetsgrupperne.
Bådhal 8
Nu er der snart frie mulighed for, at vi i 2022 for alvor kan mødes og benytte de fantastiske rammer vi er stillet til rådighed.
Værksted er åbent for
- Præstøjollen onsdag 16-18 og lørdag 9-12
- Rylen og andre aktiviteter tirsdag og torsdag fra 16-18
- Samt efter aftale i de enkelte aktiviteter
Alle er velkomne. Kig ind uanset om du allerede er tilknyttet en arbejdsgruppe eller ej, vi er altid glade for besøg.
Medlemskab
Med årskiftet er der også startet et nyt medlemsår
Medlemskabet fra 1. januar til 31. december 2022 koster 200 kr.
Du kan vælge en af følgende måder til betaling af kontingent :
• Med bankoverførsel til konto 6140 4381693
• Med Mobilpay til modtager 721837
Du skal skrive navn + telefonnummer (eller mail adresse) i kommentarfelt.
Hvad sker der
Præstøjollen skrider frem og vi er ved at sætte bjørn på agterstævnen efter der monteret knæ på stævntræ[1]. Der er blevet etableret nogen fine beslag, og vi skal snart i gang med at hugge spundingen til kølbord [2].
Sammenarbejdet med Holbæk fungerer rigtig fint, og vi skal snart i skoven på Vestsjælland for at udpege et fint egetræ som gemmer en jolle i sig.
Den første gang bådebyggerne fra Holbæk deltager i Præstø, vil være når vi har rejst kølen og har sat bygge skabeloner. Dato for begivenheden og invitation kommer senere.
Rylen er der gang i udskiftning af de første bordgange. Motorrenovering er bemandet, har monteret en fiks lille brændstoftank, og går i gang for alvor når temperaturen er til at arbejde i.
Vordingborgjollen, som Jens Olav arbejder med, er nået til en milepæl med montering af det sidste bord. Stefan har kage med næste onsdag ( 2-2-22) til fejring af det
[1] KNÆ BJØRN: Krumvokset træ i vinkel til at samle fx stævn og køl
[2] SPUNDING: Fals eller fordybning som trekantet snit på kølens sider, hvor nederste bordplanke (spunningplanke) passes ind.
Besøg og omtaler
Rotary har været forbi for at få en iskold rundvisning.
Kommunen har også været på besøg for at syne bygningen.
Presse: Ikke at forglemme, den fine artikel i sjællandske som gav en masse god opmærksomhed.
Lokalet: Som også avisartiklen fortæller, er foreningen i gang med at finde midler til at kunne etablere en trappe til overetagen (rapo, hems eller mezzaninen) og et kommende fælleslokale som kan opvarmes. (Kopi af avisartiklen kan ses på Faceboook og hjemmesiden). Vi har i alt fald dygtige frivillige som er ivrig i at komme i gang med at bygge, Bare vi har krudt til materialer. 😊
Se også FACEBOOK gruppe og hjemmesiden. (domænet stoeberihallerne.nu og tilhørende mailadresser/hjemmeside er udfaset).
Vi glæder meget til at se jer, og håber i alle har lyst til at blive ved med at støtte forening med medlemskab eller en donation.
Bedste hilsner
Foreningen for Traditionelle Håndværk