Nyhedsbrev Juli 2024

Nyhedsbrev juli 2024

Kære medlemmer,

Langt om længe får I her et lille nyhedsbrev om aktiviteterne i bådhal 8.

Vi har de sidste måneder haft mange besøgende og har fået en masse god feedback, og også nye, aktive medlemmer som er med på de forskellige projekter. Det er vi særdeles glade for da foreningen kun fungerer når vi kan holde liv i aktiviteterne.

Kommunen har haft skærpet fokus på offentlige bygningers brug og udnyttelsesgrad. Vi går i denne omgang fri for ændringer; nok fordi vi har åbnet for at andre foreninger kan benytte vores lokale. Her kan bl.a. nævnes sejlklubber og Præstø Privatskoles sløjdundervisning.

Vi har desuden holdt oplæg for hele Kultur- og Fritidsforvaltningen, for Danmarks Bevaringsforeninger og for mange andre som gerne vil høre mere om stedet.

I juli måned holder vi båd­hallen åben alle fre­dage og lørdage kl. 10 -15

Der vil være sjove aktiviteter som fx rebslagning, knob og splejsning, og hvis vi er heldige også ”klap en fisk”. Har I lyst til deltage eller hjælpe, er I mere end velkomne. Husk at tage børn og børne­børn med. Vi har kaffe på kanden, så tag også gerne kage med 😊

Hvis I overvejer at deltage aktivt, så duk op en lørdag mellem 10 og 13 hvor vi plejer at være flest.

Vi er kommet rigtig langt med Præstø-jollen og håber på at komme ud at sejle i efteråret. Også her vil der være mulighed for at være med til de sidste aktiviteter, fx kitning af huller og maling af båden. Alle er velkomne! Vi har allerede købt sejl med hjælp af Fonden for Præstø Brand og Botveds Fond. Derudover har Præstø Borger og Håndværkerforening givet tilskud til sikkerhedsudstyr til båden.

Tusind tak for al jeres støtte!